Spinat- og laksetærte

For nogle dage siden delte jeg et billede af min aftensmad på Instagram: laksetærte med spinat og andre godter. Og idag får i opskriften på den.

Dette er en lækker og nem opskrift til hurtig aftensmad. Samtidig er den fyldt med gode varer, den smager skønt og mætter godt.

Laksetærte med spinat og fetaost

1 tærte

Ingredienser

Massen til bunden:

  • 300 g spinat
  • 225 g rå laks
  • 150 g fetaost i tern (salattern)
  • 1/2 løg
  • 1 spsk. citronsaft
  • lidt salt

Massen til toppen:

  • 4 æg
  • 1,5 dl fløde
  • 1 dl mælk
  • 2 håndfuld revet mozzarella ost
  • 2 tomater skåret i skiver
  • Salt og krydderier efter ønske

Sådan gør du

  1. Vend det friske spinat hurtigt i kogende vand. De behøver ikke mere end 1 minut, dette er blot for at gøre spinat lettere (og mindre) at arbejde med. Læg spinaten i en skål.
  2. Skær laksen i små stykker og finthak et halv løg. Blandt dette sammen med spinat og fetaost.
  3. Tilsæt citron og en lille smule salt (husk at feta også tilføjer en lidt saltet smag, så ikke brug for meget salt). Læg det hele som bunden i en smurt tærteform.

Spinat- og laksetærte Ikke kategoriseret   Spinat- og laksetærte Ikke kategoriseret

Spinat- og laksetærte Ikke kategoriseret   Spinat- og laksetærte Ikke kategoriseret

  1. I samme skål som før (fordi jeg ikke gider unødvendig opvask) blandes æg, fløde, mælk og mozzarellaost.
  2. Smag til med krydderi efter ønske: eksempelvis salt, paprika og timian.
  3. Læg æggeblandingen oven på lakse-spinatbunden i tærteformen.
  4. Skær 2 tomater i skiver og læg oven på tærten.
  5. Varm tærten ved 200 grader varmluft i 30-40 minutter (dette afhænger af hvilken form du bruger). Når æggemassen har sat sig på toppen er tærten færdig.

Spinat- og laksetærte Ikke kategoriseret   Spinat- og laksetærte Ikke kategoriseret

Spinat- og laksetærte Ikke kategoriseret   Spinat- og laksetærte Ikke kategoriseret

Denne tærte smager helt fantastisk. Den lille smule citronsaft der tilføjes til bunden giver en fantastisk effekt med laksen og fetaosten.

Det er en let måde at få spinat, protein og grøntsager på, hvor det stadig smager lækkert. Og vi havde rigeligt til overs til middagsmad til dagen efter.

Der kan let spices op med endnu mere grøntsager eller andet sjovt, hvis man ønsker.

God appetit 😉

  • Marie

Skriv en kommentar