“Freshman 15” er et amerikansk udtryk for, at når man starter på universitetet, så er der mange, der det første år (freshman-året) på universitet tager 15 pund på (svarende til lige knap 7 kg).
Og så lidt som jeg har lyst til at indrømme det. Ja så skete dette lige præcis for mig mit første år på universitet.
Så idag får I et lidt mere, for mig, følsomt indlæg. Det har været lidt en kamp for mig, da det faktisk kom som et chok for mig, da jeg opdagede det.
Efter min pubertetsudvikling var færdig, så har jeg altid ligget på samme vægt, højst svingende med plus-minus 2 kg. Så lige pludselig at veje 7 kg mere end normalt.. hold op det var altså lidt et chok. Og lidt en nedtur.
Misforstå mig nu ikke. Jeg ved godt, at +7 kg ikke på nogen måde er kritisk eller slemt. Og det gjorde ikke voldsomt store ændringer ved kroppen. Men det kunne ses, og det kunne ses på mig og mærkes på noget af mit tøj. Men endnu værre, så har det været MEGET sværere at tabe kiloene igen end jeg troede, det ville være.
Før universitetet
Det er nok lige relevant med et baggrundstjek, og dette tror jeg bestemt også er med til vægtforøgelsen.
Før jeg startede på universitetet havde jeg to sabbatår. Her var jeg ude og rejse og jeg arbejdede. Jeg arbejdede et sted, hvor jeg 10 timer dagligt, 5 dage i ugen gik rundt i et forholdsvis højt tempo. Samtidig havde jeg kun én frokostpause. Jeg var altså forholdsvis aktiv/igang hele dagen, og der var ikke tid til at sidde og snacke og spise i løbet af dagen.
Efter jeg startede på universitetet, begyndte mine dage, naturligvis, at være mere stillesiddende. Forelæsninger, holdundervisning, hjem og læse lektier. Sådan er de fleste dage. Og alle disse aktiviteter, ja det foregår altså siddende på sin bagdel. Jeg gik altså fra at bevæge mig 10 timer i døgnet, til at sidde ned næsten 10 timer i døgnet.
Derudover er jeg nødt til at sige… Er der nogle her, der kender matematisk kantine på Aarhus Universitet? Hvis ja, så ved I, at kantinen laver de STØRSTE stykker kage til mega billige priser. Og ja, dette blev jeg fristet lidt (meget) af, når de mange sider skulle læses og opgaver løses. Og når man sidder og læser, så begynder jeg hurtigt at kedsomhed at spise.
Resultatet
Resultatet af denne livsstilsændring var altså, at jeg inden for et år på universitetet havde taget 7 kg på. Og jeg opdagede det ikke løbende. Jeg husker, at jeg en dag stod og så mig selv i spejlet. Jeg lagde mærke til, at min mave så en del større ud, end den plejede. Herefter begynde jeg så at lægge mærke til, at armene, ansigtet og bagdelen også så større ud. Hold op et chok, da man så gik op på vægten!
Jeg blev mega frustreret og ked af det. Det var slet ikke sådan jeg var vant til at se ud. Og noget af mit tøj var også begyndt at sidde strammere end det plejede.
Hvad så nu?
Jeg vil ned på min normale vægt igen. Jeg er ikke nået hele vejen endnu, men jeg er nået et godt stykke! Det ser ikke ud til, at der er alt for langt tilbage nu, og hold nu op hvor føles det dejligt!
Jeg er begyndt at fokusere meget på, hvad jeg spiser, hvornår jeg spiser og at røre mig.
Selvom matematik kantinen altid frister på en lang studiedag, så er jeg begyndt at sige nej. Det er ikke nødvendigt at spise kage hver evig eneste uge. Samtidig er jeg begyndt at fokusere på ikke at spise og snacke hele tiden. Det er af ren kedsomhed, jeg snacker, ikke fordi jeg reelt set er sulten. I stedet “snacker” jeg på vand, vand med frugt/citrus i og te. Men dette kan godt nok være svært nogle gange. Derfor er jeg også begyndt at lade være med at have snacks i lejligheden, som jeg ved, at jeg ikke kan holde mig fra. Jeg har nogle ting, hvor jeg simpelthen bare ikke kan sige nej/stop. Hvis disse madvarer/snacks ikke er i lejligheden, så gør det det en smule lettere for mig.
Jeg er også begyndt at tænke over at røre mig. Gå ture, komme ud og få lidt frisk luft og generelt at få bevæget min krop. Jeg skal simpelhen ikke sidde ned en hel dag. Så jeg går gerne en tur rundt i byen, bare for at få rørt kroppen lidt.
Fitness
Ud over gåture, så er jeg blevet utrolig glad for fitness. Jeg plejede at danse ballet før jeg flyttede hjemmefra, og dette har jeg gjort siden jeg var helt lille. Nu er jeg virkelig begyndt at brænde for styrketræning. Jeg kæmper stadig lidt en kamp med at elske cardio (jeg ELSKER gåture, og jeg går gerne på løbebåndet med høj % stigning). At komme i fitness efter en lang sidde-ned-på-studiet-dag er virkelig dejligt. For her får man virkeligt brugt kroppen. Og så efter en god omgang aftensmads-lavning, så føler jeg overskud til at læse videre igen om aftenen.
Fremadrettet
Jeg har smidt en del af de ekstra kg igen, men det er godt nok svært nogle gange. Og I perioder går det ikke så hurtigt, som jeg ville ønske. I perioderne går vægten endda den forkerte vej igen. Det er sindssygt så frustrerende sådan noget kan være, og man kan virkelig blive berørt af det! Men det går fremad, og jeg har nu ikke vildt lang vej igen.
Jeg er også begyndt at føle mig bedre i min krop igen. Samtidig med at kiloene er på vej af igen, så har mit relativt nyopstartede fitness også givet mig synligt større muskler. Det synes jeg virkelig klæder mig, og jeg har det meget bedre med min krop!
Jeg håber I har nydt dette indlæg, for det er virkelig noget personligt noget for mig. Og det har været helt vildt tankevækkende at overveje det her så meget og få det ned på skrift.
- Marie
