Første gang jeg faldt over denne ansigtscreme, var et totalt tilfælde. Jeg havde fået et gavekort til en skønhedsklinik, og der medførte en engangs-prøve på denne creme. Og sådanne prøver nyder man jo, at kunne få lov at prøve, og derefter plejer man aldrig at tænke på dem igen. Bortset lige fra denne gang…
Jeg har simpelthen aldrig følt min hud SÅ rar! Jeg var helt overvældet over, hvor blød og glat min hud føltes med cremen på. Jeg kunne ikke lade være med at ae mine kinder resten af aftenen. Jeg var simpelthen nødt til at købe den.
Jeg måtte købe denne dagscreme, Moisture Surge fra Clinique, og jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt købet. Måske kun det faktum, at jeg aldrig vil kunne gå tilbage igen. Eftersom det er Clinique er det fedt at vide, at der ikke er parfume og andet skidt og skrammel. Men prisen er også sædvandlig Clinique-pris. Det er altså ikke den billigste creme, du kan finde på hylden. Dog synes jeg heller ikke, at prisen er helt forfærdelig. Man giver lidt ekstra for den, men kvaliteten af den er bare så fantastisk, at jeg synes, det er det hele værd.
Clinique moisture surge/intense
Clinique laver den både som den normale “moisture surge”, og så laver de “moisture surge intense”. Intense-versionen, fik jeg at vide, er til hvis man har meget tør hud. Jeg har til gengæld kombineret hud – altså tør nogle steder og fedtet andre steder. Så jeg gik med den normale “moisture surge”. Og jeg elsker den. Intet mindre end elsker den!
Jeg påfører cremen hver morgen og aften efter jeg har vasket og renset min hud. Mit ansigt føles så dejligt og blødt hele tiden, efter jeg er begyndt at bruge cremen. Man behøver ikke særlig meget produkt af gangen, en lillefinger spids er mere end rigeligt, så man får noget for pengene.
Jeg har brugt cremen dagligt i nogle måneder nu, og jeg synes bestemt, at mine tørre områder i ansigtet er blevet bedre. Men har heller ikke fået mere fedtet hud, så den gør et eller andet godt for min hud på sigt også. Men det er særligt her-og-nu følelsen af cremen, som jeg er helt vildt med!
Hvis du en dag har økonomisk overskud og har brug for at forkæle dig selv lidt, så kan jeg helt klart anbefale denne!
- Marie