Sund chokolade? LovingEarth chokolade

Jeg har hørt mange gode ting om LovingEarth chokolade, særligt grundet chokoladens ingredienser – hvilket jeg vil komme ind på lige om lidt. Så jeg skulle selvfølgelig prøve det, for hvem vil ikke gerne kunne spise sund chokolade? Særligt hvis det endda også smager godt. Men er det så også sund? Her vil jeg gerne starte ud, for det er ikke bare et ja/nej svar. Denne chokolade er ikke sund i den forstand, at man kan spise uendeligt meget af den. Der er stadig en del kalorier heri, så indtagelsen bør stadig være begrænset. Men det er en sund snack i forhold til almindelig chokolade grundet ingredienserne. Ingredienslisten er rigtig kort. Der er ikke tilsat sukker, chokoladerne er primært lavet på kakaosmør, kokos og cashewnødder. Derudover har de hver især et par enkelte ingredienser mere for smagens skyld. Men alle ingredienserne er naturlige og gode for dig. Det er derfor et sundt alternativ til fredagsslik eller andre usunde godter. Men indtaget bør stadig holdes med måde.

Hvilket fører mig til næste punkt: det er næsten umuligt ikke at spise hele pladen med det samme. For det smager virkelig så godt! Jeg var lidt skeptisk over at skulle smage chokoladerne, men de overraskede mig positivt! De har alle en blød konsistens og smelter nærmest i munden på den lækreste måde. Jeg er meget overrasket over, hvor godt LovingEarth slipper afsted med disse produkter.

I skal dog ikke forvente chokoladesmag som man kender den fx fra en Marabou chokoladeplade. Disse har en lidt unik smag til sig, men jeg er vild med det. Til gengæld ligger de heller ikke så tungt i maven, som jeg synes chokolade godt normalt kan gøre.

Jeg har i denne omgang købt 4 forskellige smage, som jeg hurtigt vil fortælle mine tanker om herefter. De smager alle sammen rigtig godt, men én af dem overgår de andre, og jeg har klart fået mig en favorit.

Karamel

Sund chokolade? LovingEarth chokolade Mad

Ud over kakaosmør, kokos og cashewnødder indeholder denne chokolade med karamelsmag kun kokossukker. Kokossukker er ikke så slemt som almindelig tilsat sukker, men det er stadig en sukkerart, hvilket man bør huske.

Kokossukker har en meget karamelliseret smag, hvilket giver karamelsmagen hertil, og det lykkes meget godt.

Jeg har intet dårligt at sige om denne smag, og det er en af dem, jeg sagtens ville kunne se mig selv købe igen. Min kæreste var også meget begejstret for denne, endda nok endnu mere end jeg selv var.

Very buck ‘n berry

Sund chokolade? LovingEarth chokolade Mad

Jeg var meget spændt på at smage den her, da den er lavet i samarbejde med en youtuber, jeg holder meget af at se. Sarahsday på youtube er kæmpe fan af frugt- og nøddemix, og samtidig elsker hun LovingEarth chokolade. Hun har derfor samarbejdet med LovingEarth om at lave denne chokolade inspireret af frugt- og nøddemix.

Derfor er der i denne chokolade tørrede tranebær og boghvede. Tranebærene giver en vildt lækker friskhed til chokoladen, og boghveden giver følelsen af at man tygger på nødder. Jeg elsker selv chokolade, men jeg synes hurtigt det bliver tungt, og derfor er det rigtig lækkert med tranebærerne, der tager denne chokolade helt til tops.

Banoffee bang bang

Sund chokolade? LovingEarth chokolade Mad

Denne chokolade er den, jeg er mindst vild med, hvilket jeg ikke havde forventet. Jeg er normalt den største fan af vanilje nogensinde, så jeg troede, at denne ville gå lige hjem. Men jeg havde overset to ekstra ingredienser: kanel og banan. Jeg elsker normalt også både kanel og banan, men af en eller anden grund, så synes jeg ikke det fungerer i sammenhæng her. Chokoladen smager ikke på nogen måde dårligt, jeg er bare ikke lige så stor fan, som de resterenede chokolader, der har overrasket mig meget positivt.

Til gengæld er jeg vild med at se, at de har brugt rigtige vaniljekorn heri. Hele vejen igennem chokoladen kan man se vaniljekorn, hvilket for mig indikerer ordentlige ingredienser og god kvalitet.

Saltet karamel

Sund chokolade? LovingEarth chokolade Mad

I kender godt det med, at man gemmer det bedste til sidst, ikke? Haha, ja det har jeg også gjort idag. Denne chokolade med saltet karamelsmag er simpelthen noget af det bedste, jeg længe har smagt.

Hvis man tager et stykke af den med almindelig karamelsmag efterfulgt af en bid af denne, så kan man tydeligt smage det lille hint denne har af salt. Og det gør en verden til forskel. Det er kun et lille hint at salt, men det fremhæver alle de andre gode smage på samme tid. Ja, ud over vanilje har jeg vidst også en kæmpe svaghed for salt-karamel. I mit sidste blogindlæg om sunde snacks endte det også med at være et produkt med smag af salt-karamel, som blev min favorit.

Jeg elsker, når jeg finder produkter som disse. Jeg ville egentligt have dem til at gå og snacke på engang imellem, men fordi de smager så godt, så tvivler jeg på, at de overlever meget mere end et par dage endnu. Særligt nu her op til weekenden.

  • Marie

Skriv en kommentar