L’Oreal miss Baby Roll mascara

Når nu jeg allerede har postet et par indlæg om Loreals ekstremt gode mascaraer, tænkte jeg, at jeg lige kunne slutte loreal-festivallen af med den sidste mascara, jeg ejer i øjeblikket. Og miss Baby Roll mascara skuffer heller ikke.

Jeg er imponeret over, at et mærke som Loreal, der egentligt er et af de ”billigere” mærke, man kan finde. Lash Paradise, Telescopic og miss Baby Roll er alle fra Loreal og er alle nummer 1 på min top tre liste over de bedste mascaraer, jeg har prøvet.

Jeg leder altid efter gode mascara, jeg elsker smukke øjenvipper, og jeg har derfor prøvet mange gennem tiden.

L’Oreal miss Baby Doll mascara

Børsten herpå er lavet af plastik. Jeg plejede ikke at være begrejstret for plastikbørster, da jeg syntes, de gjorde ondt at bruge på vipperne. Men jeg har indset, at 4/5 af mine nuværende yndlingsmascaraer har plastikbørster, så jeg må nok overgive mig. Plastikbørster kan også være en stor succes!

Der er næsten et mønster i dennes børste, hvor ”hårene”, der kun er omkring 1mm lange, snor sig op ad børsten. Børsten er forholdvis tyk, men den samler ikke latterligt meget produkt op. Kun lige nok produkt til at få fantastiske vipper.

Denne mascara giver først og fremmest længe, men den giver også fylde, hvilket er vigtigt for mine øjenvipper. Jeg har naturligt lange vipper, men de er meget tynde. Så en mascara skal derfor kunne give mig fylde, uden at de klumper sammen.

Og den her mascara slår benene væk under mig. Jeg har ikke en eneste gang – ikke engang den første gang jeg prøvede den – været skuffet over resultatet. Ofte skal jeg lege lidt med nye mascaraer og give den 2-3 forsøg før de fungerer optimalt for mig. Men miss Baby Roll ramte pletskud i første forsøg. Og igen i alle forsøg derefter.

Jeg synes, at udseendet til denne mascara er sødt, og passer godt på navnet ”miss Baby Roll”, da de har leget med pastelfarver og lyse farver.

Bedømmelse

Imens jeg skriver dette, sidder jeg virkelig og prøver at finde noget kritik af denne mascara. Men helt ærligt, så kan jeg ikke komme i tanke om noget som helst.

Den er SU-venlig i prisen og den virker fantastisk. Hvad mere kunne man ønske sig?

Jeg er imponeret over Loreal og disse gode mascaraer. For jeg har før prøvet at give mere end dobbelt så mange penge for en mascara, som jeg kun synes var halvt så god.

Fortsæt denne stil, Loreal. Jeg glæder mig allerede til at prøve de næste mascaraer de udkommer med.

  • Marie

Skriv en kommentar